25.2.13

The Beginning

The Beginning..

Velkommen til min nye blog!
Jeg hedder Mathilde, jeg er 15 og går i 9. klasse. 

Denne her blog er baseret på, at jeg skal et år til USA, som udvekslingsstudent :)
Jeg vil, herinde, fortælle om den proces man gennemgår hvis man vælger at tage et 'Year Abroad' :)

Jeg er allerede rimelig langt i processen, men jeg vil alligevel fortælle jer om de ting jeg har lavet indtil videre. 

Allerede i starten af 8. klasse, var jeg fast besluttet på at tage et år til USA. Jeg undersøgte derfor de forskellige muligheder, Explorius, STS og EF. Explorius var det der virkede bedst på mig, jeg synes at de har utrolig meget at byde på.

I maj 2012 var jeg til interview hos Explorius i København. Jeg fik al den viden jeg søgte, og blev samtidig godkendt af Explorius.

Efter det gik jeg bare og ventede. I november sendte Explorius mig så ansøgningen til USA. Den består af 23 sider med spørgsmål om mig, min familie, min skole og nogle omkring vaccinationer.

Jeg fik at vide at den skulle være udfyldt inden en måned, men det er nu fire måneder siden, og jeg er endnu ikke færdig pga. papirer fra lægen og papirer der skulle underskrives af skolen.

I starten af december var jeg til SLEP-test, en engelsk test som de fleste High Schools kræver at man har taget og er bestået. Den var ikke specielt svær, blandt andet fordi speakerene talte amerikansk i stedet for britisk engelsk, som de gør på min skole.
Lige inden jul fik jeg at vide, at jeg havde bestået SLEP-testen. Så var jeg et skridt videre i processen :)

Jeg er ved, at være færdig med min ansøgning nu, og vil informere jer så snart der sker noget nyt.

xoxo
Mathilde